Har du MyrePotentiale?

Det er ikke alle, der har det, der kræves for at blive GodsMyre – men mener du selv, at du har det, der skal til, vil vi altid gerne høre fra dig.

Send din ansøgning, vedhæftet dit CV, til info@godsmyrerne.dk, så hører du fra os.

 

Chauffører søges!

Vi søger pt. dygtige og rutinerede chauffører til både vores distributionsbiler og vores maskintransporter. Du skal være i besiddelse af BE, C eller C/E kørekort samt for lastbilchauffører gyldigt EU Chaufføruddannelsesbevis, og meget gerne et ADR-bevis også. Ren straffeattest er et ufravigeligt krav, da vi nyder stor tillid blandt vores kunder og samarbejdspartnere. Du er ved godt helbred, udadvendt, mødestabil og i stand til at tage fat, når det gælder. Du har minimum 2 års relevant erfaring inden for det område, du gerne vil beskæftige dig med hos os.

Vi er i evig udvikling, og derfor vil der også være gode udviklingsmuligheder for de rette personer. Vi tilbyder en plads på et godt team, hvor det at arbejde sammen og give vores kunder gode oplevelser er i fokus. Er et selvstændigt job med et stort ansvar og mulighed for at vokse sammen med os noget for dig, så lad os høre fra dig snarest muligt. Send din ansøgning og et opdateret CV til info@godsmyrerne.dk eller ring til Hans Jakob Walhovd (21 42 24 42) og hør mere om os og om jobbet.

 

Eksterne vognmænd søges til afløsning på faste ruter

Vores forretning vokser, og det er ensbetydende med større krav til både kapacitet og fleksibilitet fra vores fantastiske kunder. Derfor søger vi lige nu dygtige vognmænd til afløsning på faste ruter. Vi stiller krav om at du har papirerne i orden (f.eks. vognmandstilladelse og fragtførerforsikring), har fokus på kvalitet i arbejdet, at du taler og skriver dansk og at du i øvrigt er i stand til at yde en fremragende kundeservice.

For vognmænd af den rette støbning vil der være mulighed for løbende at udvide samarbejdet til andre af vores forretningsområder. Kontakt Hans Jakob Walhovd (21 42 24 42) og hør mere om os og om mulighederne for samarbejde.

 

Vil du gerne være vognmand?

Vil du gerne være selvstændig, men mangler erfaring og måske kapital? Måske kan vi hjælpe dig i gang -kontakt os og hør mere om dine muligheder for at blive selvstændig med hjælp fra os.