MiniMusen er gået bort… Springeren er kommet til!

by Hans Jakob Walhovd

Det måtte jo ske en dag…. at vores elskede Mercedes Benz Sprinter med navnet “Mini-Mus” ikke kunne længere. Hun var blevet træt efter at have tilbagelagt 760.00 kilometer på de danske veje på bare 6 år, og det var på tide at lade hende rulle ud i kulissen så friske kræfter kunne komme til.

Og friske kræfter har vi fået. Vi er både glade for og stolte over at kunne præsentere en helt ny Iveco 35C18 6-pallers brobil, som vi netop har fået leveret. Inspireret af de mange, mange gange Mini-Musen er hoppet frem og tilbage mellem Sjælland, Fyn og Jylland er hendes afløser blevet døbt “Springeren”. Tag godt imod hende og ring 70 777 000 for at få hende at se!

Mercedes Benz 315CDI

Mini-Musen som vi alle husker hende: Hvid med et stænk af brunt her og der (såvel ude som inde).

Peter (også hvid med et stænk af…. nå ja) kysser Mini-Musen farvel og takker for 760.000 kilometer

Velkommen til Springeren!

Iveco 35S17